Graphic Designer

Brænder du for at skabe grafisk materiale, der inspirerer, engagerer og løfter kundeoplevelsen til nye højder? Har du erfaring med eller passion for wargaming og tabletop gaming, som du ønsker at bringe i spil i dit kreative arbejde? Så er det dig, vi leder efter!

Vi er en prisvindende dansk virksomhed med 75 medarbejdere, der fremstiller speciallavet maling til brætspilsfigurer. Vi oplever fortsat kraftig vækst og udvider vores Commercial Marketingteam.

Alsidig profil med forkærlighed for digital design

I denne rolle vil du primært fokusere på at udvikle og skabe visuelt materiale, der styrker vores brand og præsenterer vores produkter på bedste vis.
Du skal være med til at styrke vores online tilstedeværelse, som står over for et større ansigtsløft. Materialet vil blive anvendt på forskellige handelsplatforme, herunder vores hjemmeside, Amazon og sociale medier.
I tæt samarbejde med Marketing og E-Commerce vil du bidrage til at udforme den visuelle strategi for vores handelsplatforme og sikre dens udførelse.

Som vores nye grafiske designer vil du få en central rolle i udviklingen af grafik og layout. Din arbejdsdag vil også inkludere:

  • Udarbejdelse af tryksager - emballage, labels, POS-materiale, plakater m.m.
  • Udarbejdelse af materiale til web og sociale medier – landingssider, kampagner m.m.
  • Udvikling af e-mail-skabeloner, der kombinerer æstetik og funktionalitet for at maksimere konverteringer.
  • Udførelse af A/B-tests for at identificere de mest effektive designløsninger til engagement og konverteringer.

 

Adobe Creative Suite-ekspert

Du har flere års erfaring inden for grafisk design og dokumenteret succes med at levere visuelle løsninger af høj kvalitet til både trykte og digitale medier. Du kan håndtere tryksager, men din primære ekspertise er inden for digitalt design.
Du er dygtig til at gøre dine ideer håndgribelige og skabe sammenhæng mellem produkt og digitalt materiale. Da vi arbejder i Adobe Creative Suite (InDesign, Photoshop og Illustrator), er det nødvendigt, at du har solid erfaring med programpakken.

Vi har et tydeligt og velbeskrevet udtryk i vores produkter og branding, og du forventes at følge og værne om vores in-house style guide. Du forstår at bruge guiden til at optimere kommunikationen af nøgleinformation og skabe kraftfulde visuelle budskaber.

Dertil kan du se dig selv i følgende punkter:

  • Du er vant til at arbejde struktureret og med deadlines.
  • Du arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar.
  • Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk på forretningsmæssigt niveau.


Du kan se frem til et spændende job i en virksomhed med en stærk fællesskabs­kultur, hvor vi arbejder sammen på tværs af dygtige individer, teams og fagområder, løfter i flok og værner om en uformel og munter omgangstone.

Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Skanderborg, og du vil få Marketing Manager, Amy Hoa, som din direkte leder. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse fra marts.


Skal du med på rejsen?

Vil du vide mere om jobbet, svarer Amy Hoa gerne på spørgsmål på telefon: 93 10 94 45 hverdage mellem klokken 10:00-14:00.

Send en ansøgning, CV samt portfoliomateriale via linket. Vi påbegynder telefonscreeninger i uge 2 2025 og efterfølgende finder personlige samtaler sted. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.

Søg her