Lagermedarbejder til pluk og pak

The Army Painter i Skanderborg fremstiller speciallavet maling i små flasker til brætspilsfigurer. Vores produkter er populære, og vi er stærkt repræsenteret internationalt med en eksport på 99% til ikke mindre end 56 lande.

I dag er vi ca. 75 medarbejdere, hvoraf halvdelen beskæftiger sig med produktion og logistik på fabrikken i Skanderborg.

Frihed under ansvar
Du får ansvaret for at plukke og pakke dine egne ordre til B2B og B2C kunder, derfor er det vigtigt, at du holder af at arbejde selvstændigt. Samtidig mener vi, at teamwork er et nøgleord, derfor hjælper vi altid hinanden med at få dagens opgaver løst. Desuden arbejder vi tæt sammen med varemodtagelsen og hjælper af og til på tværs af afdelingerne i spidsbelastningsperioder.

Din arbejdsdag vil også inkludere: 

  • Lægge færdigvarer på plads
  • Læsning af lastbiler og containere
  • Opfyldning af plukpladser
  • Løbende optælling/status
  • Generel orden og ryddelighed på lageret

Vi leder efter en kollega, der er opmærksom på detaljer og har et godt overblik, da vi i forsendelsen er de sidste, der ser vores produkter, inden de lander hos kunderne. Dit gå-på-mod og din positive indstilling skinner igennem, når du sammen med dine kollegaer sørger for en effektiv og velorganiseret drift på lageret.

Hvor din relevante lagererfaring kommer fra, er ikke det vigtigste, men det er dog et krav at du:

  • Har truckcertifikat
  • Taler dansk og engelsk 

Dertil vil du have en fordel, hvis du har erfaring med ERP-system, vi bruger BC 365, samt lagerstyringssystem, Tasklet Mobile WMS.

Teamet glæder sig til at byde dig velkommen
Vi tager godt imod dig, når du starter. Der står en kollega klar første dag til at sætte dig godt ind i både arbejdet og alle de praktiske ting, man skal vide som ny medarbejder.

Dertil tilbyder vi:

  • Fast lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring.
  • Arbejdstider mandag – torsdag 07.00 – 15.00, fredag til 14.30
  • Fantastiske og kompetente kollegaer
  • En aktiv personaleforening, der fx arrangerer kanoture og andre sociale arrangementer

Har du lyst til at blive vores nye medarbejder?
Send en ansøgning sammen med dit CV via linket. Vi afholder løbende telefonscreeninger og samtaler, og vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse fra februar.

Vil du vide mere om jobbet, inden du flyver til tasterne, er du velkommen til at kontakte Warehouse Manager, Torben Jensen på telefon: 21 70 31 35 på hverdage mellem klokken 08:00-15:00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her

 

Ansøg her