Har du flair for maskiner og teknisk produktionsudstyr, og kan du se dig selv producere og tappe noget af verdens bedste maling til hobbyindustrien? Er du samtidig mødestabil og detaljeorienteret? Så er det måske dig, vi søger til vores tapperi.
Vi er en prisvindende virksomhed i Skanderborg, der udvikler og producerer specialmaling til brætspilsfigurer. Vores produkter anvendes af hobbyentusiaster, samlere og gamere verden over, og vi oplever fortsat vækst. Derfor søger vi en ny kollega til natholdet i vores semiautomatiserede tapperi.
Du bliver en del af et team på 3 operatører på daghold/2 operatører på nathold og får omkring 100 kolleger i Danmark, 10 i USA/Storbritannien og 40 i vores spanske datterselskab.
Bliv specialist på din egen tappelinje
Som tapperioperatør bliver du en vigtig del af den daglige drift og får med tiden ansvar for din egen tappelinje. Din primære opgave er at sikre en stabil produktion, høj oppetid og ensartet kvalitet – hver eneste dag.
Herudover vil dine opgaver blandt andet inkludere:
• Betjening og overvågning af automatiseret og semiautomatiseret produktionsudstyr.
• Omstilling og justering af tappelinjen ved produktskift.
• Løbende kvalitetskontrol af færdige produkter.
• Rengøring og lettere vedligeholdelse af produktionsudstyr.
• Dokumentation af produktionsordrer.
• Bidrage til orden og struktur i produktionen.
• Assistere kollegaer på lageret i perioder med høj aktivitet.
Vi forestiller os, at du:
• Har interesse for maskiner, teknik eller produktionsudstyr.
• Kan lide at arbejde praktisk og tage ansvar for dit udstyr.
• Er selvstændig, kvalitetsbevidst og har sans for detaljer.
• Er mødestabil, lærenem og trives i en travl hverdag.
• Ser muligheder for at forbedre arbejdsgange og gerne kommer med idéer.
Erfaring med automatiserede produktionsanlæg er en fordel, men ikke et krav. Har du den rette tekniske interesse og lyst til at lære, sørger vi for en grundig oplæring. Da du samarbejder med både danske og internationale kolleger, er det et krav, at du kan tale og forstå både dansk og engelsk.
Teamet glæder sig til at byde dig velkommen
Vi tager godt imod dig, når du starter. Der står en Buddy klar fra første dag til at sætte dig godt ind i både arbejdet og alle de praktiske ting, man skal vide som ny medarbejder. I oplæringsperioden vil du starte på daghold nogle måneder, indtil du er godt klædt på til at gå på nathold.
Dertil tilbyder vi:
• Fast lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring.
• Arbejdstider på 4 dages uge mandag – torsdag 21.00 – 06.00.
• Sikkert arbejdsmiljø med de rette hjælpemidler.
• En dynamisk arbejdsplads med dygtige og imødekommende kolleger.
• En aktiv personaleforening, der fx arrangerer kanoture og andre sociale arrangementer.
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Send en ansøgning sammen med dit CV via linket. Vi afholder telefonscreeninger løbende, og efterfølgende finder personlige samtaler sted. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet. Stillingen er en 34-timers stilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, inden du flyver til tasterne, er du velkommen til at kontakte Driftsleder af Tapperiet, Nikolaj Hansen på tlf. nr.: 28 91 16 56
Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.
ANSØG HER




