Vil du stå i spidsen for udviklingen af en international leverandørportefølje i en dansk vækstvirksomhed med passionerede kunder verden over? Hos os får du en central rolle med stor indflydelse på indkøbsstrategi, leverandørsamarbejder og den fortsatte skalering af forretningen.
Vi er en prisvindende virksomhed i Skanderborg, der fremstiller speciallavet maling til brætspilsfigurer. Du får ca. 100 danske og 10 US/UK-kolleger samt ca. 40 kolleger i vores spanske datterselskab.
På grund af fortsat vækst søger vi en erfaren Strategic Sourcing Manager, der skal være med til at udvikle og drive en strategisk leverandørportefølje, som sikrer stabile og rettidige leverancer.
Du vil få en unik mulighed for at sætte dit eget præg på rollen og udvikle forretningen i tæt samspil med produktudvikling, produktion og øvrige Supply Chain funktioner.
Udvikling af indkøbsstrategi og leverandørsamarbejder
En af dine første opgaver bliver at skabe overblik over vores eksisterende leverandørnetværk og videreudvikle fundamentet for den fremtidige indkøbsstrategi. Det er en prioritet, at du sætter dig grundigt ind i vores forhandlingsstyrke og position i markedet og bruger tid på at lære organisationen godt at kende.
Dine arbejdsdage vil indeholde opgaver som:
Sourcing og leverandørudvikling
• Bidrage til udvikling af sourcing-strategi og omsætte denne til konkret daglig drift.
• Overvåge, udvikle og risikoafdække leverandørporteføljen.
• Gennemføre leverandørbesøg (ca. 20 rejsedage årligt) for udvikling af nye leverandører og opretholdelse af relationer til kritiske leverandører.
Forhandling og kontraktindgåelse
• Prisforhandlinger og indgåelse af aftalegrundlag for at sikre optimale samhandelsbetingelser.
• Udfærdigelse og vedligeholdelse af skabeloner for kontraktgrundlag på tværs af leverandørporteføljen.
• Formidle og sikre vedligeholdelse af prisændringer på alle indkøbte varer.
Produktudvikling og bæredygtighed
• Tæt samarbejde med produktudviklingsteamet om nye/alternative leverandører, materialer, prototyper, tests, kvalitetskrav og prisniveauer.
• Drive bæredygtighedsinitiativer i leverandørkæden inden for bl.a. emballage, transport og materialer, samt sikre at bæredygtighedshensyn integreres tidligt i produktudviklingen.
• Sikre at relevant nuværende og fremtidig lovgivning afdækkes og integreres i sourcing-beslutninger.
Herudover får du fagligt medansvar for vores operationelle indkøbsafdeling, og det er vigtigt at du er parat til at fungere som backup på kritiske indkøbsopgaver ved behov.
Stærkt købmandskab og gode samarbejdsrelationer på flere niveauer
Du arbejder analytisk og formår at omsætte data til konkrete beslutninger og resultater, da dit hovedfokus bliver at omsætte indkøbsstrategien til daglig drift.
For at få succes i rollen har du min. 5 års erfaring med strategisk indkøb og leverandørudvikling, herunder prisforhandling og indgåelse af kontraktgrundlag. Du har desuden erfaring fra en international virksomhed med tværfunktionelt samarbejde mellem indkøb, produktudvikling, produktion og Supply Chain.
Du formår at skabe stærke relationer og navigere sikkert mellem forskellige interessenter – både internt og eksternt. Du arbejder selvstændigt og proaktivt, kan drive projekter, udfordre det velkendte og stå fast når det kræves.
Herudover forventer vi, at du:
• Har en relevant uddannelse indenfor indkøb og logistik.
• Har erfaring med dataunderstøttet opfølgning, KPI’er og dokumentation i indkøbsprocesser.
• Er erfaren bruger af ERP-system, gerne Dynamics 365 BC.
• Er rutineret bruger af Office-pakken, herunder stærke Excel-kompetencer.
• Skriver og taler flydende dansk og engelsk.
Du bliver en nøglespiller i en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor gode idéer hurtigt bliver omsat til handling. Vi har en stærk fællesskabskultur, hvor vi arbejder sammen på tværs af dygtige individer, teams og fagområder, løfter i flok og værner om en uformel og munter omgangstone.
Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg, og du vil få COO Benjamin Munk som din direkte leder. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse gerne fra august.
I tilfælde af spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Benjamin Munk på mail bmu@thearmypainter.com eller hovednummer 28911656 hverdage mellem klokken 10:00-14:00.
Send din ansøgning og CV via linket. Vi afholder løbende telefonscreeninger og samtaler fra uge 24.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.




